Hvad er en Cooper Test?

En Cooper test er en af de mest indviklede og komplicerede tests, idrætssporten har at byde på. Opfinderen Kenneth H. Cooper var ikke selv sportsudøver, men matematiker med håbet om at skabe en test så kompliceret, at ingen sportsfolk ville kunne forstå den. Nej. Det er alt sammen løgn. En Cooper test kunne ikke være mere simpel. På 12 minutter skal udøveren løbe så langt som muligt. Ingen forhindringer, ingen intervaller, slet ingen skøre benspænd.

Hvad er en Cooper Test?

Testen er en fysisk løbetest, hvor udøverne på tid kan finde ud af, hvem der kan tilbagelægge den længste distance. Ud fra visse kategorier som alder og køn kan fortæller testen så, hvor på skalaen du ligger.

Den mest krævende tid på skalaen er over 3000 meter på 12 minutter. Det svarer til en gennemsnitsfart på lidt over 15 km i timen. Ikke mange almindelige mennesker ligger så højt på skalaen.

Cooper testen er, ved sin meget simpel indretning, skabt til at deltagerne kan måle deres løbemuskler op mod hinanden. Det handler om ren og skær styrke og udholdenhed.

Alle mennesker kan tage testen, hvis du kan måle afstand og tid på en og samme gang.

Sådan beregner du dit kondital med Cooper Testen

Når man laver en cooper test, kan man med sit resultat beregne sit kondital. Og med dit kondital. kan du ved hjælp af nedestående tabeller, se hvor god form du er i, i forhold til normalen.

Formelen til at beregne dit kondital er: (distancen -505)/45 = Dit kondital. Hvis du på de 12 minutter f.eks har løbet 2500 meter, så hedder formelen: (2500-505)/45 = 44,33. Du kan også benytte beregneren herunder.

Kondital for mænd og kvinder

Mænd

Kvinder

Fysisk træning i militæret

Testen blev opfundet i militæret. Lægen, hvis navn allerede er nævnt, udviklede den simple test for at måle militæraspiranterne. Den giver en meget simpelt svar på spørgsmålet: Egner du dig fysisk til militæret.

Der tages blot hensyn til alder og køn, hvorfor alle indenfor disse kategorier behandles fuldstændig ens. Der er tages ikke hensyn til højde, vægt eller handikap. Alle tages over samme kam, så man i det amerikanske militær i 60’erne kunne udvælge de mænd, der fysisk egnede sig bedst til militæret.

Stadig den dag i dag bruges den simple test i forbindelse med militæret. Den kan meget nemt og ligetil frasortere de mennesker, som ikke præsterer tilfredsstillende efter forsvarets krav.

I militæret – dansk eller udenlandsk – stilles naturligvis strenge krav, hvor godt du præsterer fysisk. Soldater stilles i udfordrende fysiske situationer, hvor deres kondition, udholdenhed og styrke er nødvendig for overlevelsen. En dårlig kondition og udholdenhed stiller de andre soldater med en større fare. For intet militær er stærkere end deres svageste led.

Militærtræning i hverdagslivet

Cooper testen vandt hurtigt indpas i Nordamerika som i Europa. Selvom den ikke giver meget information om deltagerne, giver den et perfekt første indtryk af udøverens fysik.

Det var særligt blandt atleter, hvor testen først blev anvendt. Atletikklubber kunne stille en bestemt tid, hvis ansøgeren skulle have nogen mulighed for at kunne blive optaget.

Skal aspiranter søges til en fodboldklud fra ungdomsklubber eller fra udlandet bruges Cooper testen også. Talentspejderne kan hurtigt se, hvem der vil kunne egne sig i klubben udelukkende ud fra, hvordan de præsterer fysisk.

Talentspejderen vil naturligvis aldrig blot lade sin vurdering falde på, om ansøgeren klarer sig godt i denne ene test.

For dig læseren, som løber i ny og næ, vil testen også være en god og sund udfordring. Du vil kunne måle dig med andre mennesker i dit køn og alder. Du vil kunne forholde dig konkret til din fysiske løbestyrke. Og du vil selvfølgelig kunne forbedre den.

Når testen tages ud af militæret, bruges den nemlig i høj grad til at optimere udøverens tid og dermed kondition. For løbetiden vil aldrig være statisk, men blot et øjebliksbillede – forbedring er altid muligt.

Idrætten i folkeskolen

Mange læsere vil angiveligt kunne tænke tilbage på tiden i folkeskolen, højskolen eller gymnasiet. Her blev eleverne tvunget til at tage den ulidelige test, om de så ville eller ej. Og hvad skulle denne uretfærdige behandling til for?

Alt efter hvilken skole skulle testen enten bruges til at vurdere elevernes evner eller til at gøre elevernes evner synlige over for dem selv. Den famøse test indgår stadig den dag i dag på mange folkeskoler, hvor den frygtes af mange og nok kun ses frem til med smil på læben fra de færreste.

Der skal klart lyde en opfordring til, at alle mennesker får taget testen – og tager den seriøst. Hvis man hader at løbe, bliver man i folkeskolen sat til at gå testen, men det er jo helt åbenlyst en misforståelse af testen.

Testens formål er at vise udøvernes kondition og færdigheder under løbet. Hvis man går i 12 minutter, rammer du det nederste trin på skalaen. Men langt de fleste af os vil kunne komme langt højere op.

Styrk din præstation under Cooper test

Hvis du tænker tilbage på testen i skolen med ubehag, hvorfor så ikke vende det til behag. Du kan jo prøve testen selv.

Det eneste du skal bruge for at lave testen er:

• Et stopur til at tage tid
• En flad rute – optimalt en løbebane
• En måde at måle dit løb

Kan du sætte kryds ved alle disse, er du klar. Nu skal du bare starte uret og løbe, indtil du rammer de 12 minutter præcis. Aflæs her på din telefon, afstandsmåler eller lignende, hvor langt du har løbet.

Find så skemaet, hvor du ser din alder og køn. Her sammenligner du blot afstanden fra dit løb med tallene på skalaen. Det er virkelig simpelt.

Mere kompliceret er det nok at forbedre din tid. Her kræver det som altid, at du lægger dig i selen, tager testen flere gange, spiser en sund kost og husker din motion.

Naturligvis får du en bedre tid, hvis du er i god form.

Du vil også få en væsentlig bedre tid, hvis du er vant med at løbe. Hvis ikke, vil man sjældent kunne vurdere, hvor hurtigt man kan løbe. En passende gennemsnitsfart er utrolig svær at finde – selv for atleter.

Du skal kunne kende din fysisk og udholdenhed til sit fulde. Og så skal psyken være indstillet på at ignorere behovet for at stoppe op, medmindre smerter i form af f.eks. sidestik optræder.

Sådan får du en bedre tid på testen

Optimeringen skal altså ske ved, at du udfordrer dine løbetider. Du må ikke stille dig tilfreds, men derimod spørge til, hvordan den kan gøres bedre.

Det klart bedste råd er at begynde at løbe mere hyppigt. Når du lærer din krop bedre at kende under løbet, får du en kæmpe fordel over det tikkende ur.

Hvis du overestimere din kondition på de 12 minutter, ødelægger du tiden fuldstændig. Du løber måske virkelig langt de første 3-4 minutter, men så rammer du muren. Når den først er ramt, kan du ikke finde en behagelig hastighed, som viser din konditions potentiale.

Derfor må du begynde at løbe mere.

Andre måder at optimere er ved at:

• Undgå alkohol – særligt ugerne op til testen
• Spise en balanceret kost
• Træne dine benmuskler
• Kende din løbepsyke

Grænserne for den militære test

Netop det at kende sin krop og kunne estimere, hvor høj gennemsnitsfarten skal være, er også testens udfordring. For med en test skal udøverne selvfølgelig kunne læse sig frem til en berigende data.

Her kan det være en udfordring, hvis du bruger data fra testen til at blive klogere på din iltoptagelse.

Iltoptagelsen vil du kunne udregne af testen meget simpelt. Man siger blot, hvis du løber så langt, er din iltoptagelse så god.

Men hvis du stadig har masser af ilt og har undervurderet dine evner på de 12 minutter, får du misvisende data.

Hvem bruger testen i dag – og til hvad?

I dag har vi mange forskellige test, som kan vurdere en aspirant til militæret eller løbeklubben. Derfor er Cooper testen ikke altid valgt først.

Desuden har vi udstyr, der langt mere præcist kan vurdere, hvor godt iltindtag du har, når du løber. Testen bruges derfor sjældent på videnskabeligt plan, medmindre den sammenholdes med pulsmålere mm.

I folkeskolen kan man dog sagtens opleve, at testen bruges til at vurdere børnenes iltoptag på løbeturen. Det skyldes selvfølgelig, at beregningen er underholdende og lærerig for eleverne.

For professionelle ville beregningen dog være for tvivlsom og give for store udsving, til at den kan bruges for atleterne.

Vær opmærksom på udfald

Når du tager testen, er der derfor flere ting du skal være opmærksom på. Hvis du vil opnå den bedste tid og den mest passende efter dit iltindtag, skal du være ret præcis med din løbeøkonomi under løbet.

Det er ikke sikkert, at du skal starte hurtigt og så løbe langsommere. Ej heller er det sikkert, at en gennemgående gennemsnitsfart skal findes. Det er nemlig op til løberen selv at skulle vurdere.

Vi har alle sammen forskellige løbeteknikker som løbemåder. Hvis din hjerne og krop forholder sig bedste til en blød start, skal du gøre det og omvendt. Igen skal der altså lyde en klar opfordring til, at du tager testen flere gange og generelt får løbet en hel del op til testen. Det er uden sammenligning den bedste måde at øge sin tid til Cooper testen.

Cooper testens effekt på din træning

Som nævnt bruges testen meget af professionelle atleter – men hvorfor?

Fordi de finder ud af, hvor meget de kan presse deres kroppe indenfor den bestemte tidsperiode.

Ikke blot bliver atleten klar over, hvordan de skal disponere deres kræfter indenfor det bestemte tidsinterval af 12 minutter. De bliver også generelt bedre til at lære deres krop at kende, så de kan yde det maksimale.

Sportsgrene, hvor man kan vinde på at bruge sine kræfter effektivt og hårdt, vil testen være genial. Det kunne f.eks. være badminton, hvor et sæt vare ca. 12 minutter. Hvis den ene spiller ved, hvordan han/hun kan præstere optimalt over de næste 12 minutter, vil det give en stor fordel. Det kunne også være tennis, være fodbold eller andet – foruden de helt åbenlyse løbeatleter, der kan bruge det meget en til en i deres sportsgren.

Generelt vil alle professionelle som amatør atleter kunne drage fordel af at bruge testen. De bliver mere bedste om, hvor meget deres kroppe og psyke faktisk kan yde.

Sammenlignelige løbetest, du måske kender

Nu har du et klart bedre kendskab til Cooper testen og måske er du endda klar til at prøve kræfter med den endnu en gang, trods det barske møde i folkeskolen. Perfekt.

Skulle du stadig være stor modstander af testen, findes der andre løbetest, du kan prøve først. Det kunne være bip-test, agility eller 5, 10, 20 og 30 meter.

Det kan for så vidt være ligegyldigt, om du vælger den ene eller den anden. Det vigtige for din træning er, at du tør vælge en af dem. Testresultatet kan være irriterende eller endda pinligt. Men hvad mere pinligt er, hvis man slet ikke tør forholde sig til det.

Husk igen, der er mange måde, hvorpå man kan forøge sine løbefærdigheder.

Så med alle andre discipliner gælder det selvfølgelig, at det tager 10.000 timer om at blive rigtig god til noget. Så er du rimelig grøn på løbefronten, ved du, hvad du skal i gang med.

Måske kan du ende helt i den gode end af skalaen, hvor selveste hr. Cooper ville være stolt af dine løbefærdigheder.

Det kræver træning, vilje og dedikation.