Hvorfor får man sidestik, og hvordan undgår man det?

Langt de fleste mennesker oplever før eller siden en prikkende fornemmelse i enten den ene side af hoften eller i begge. De lette smerter opstår typisk i forbindelse med fysisk aktivitet, og de har tendens til at forværres, hvis motionen fortsætter.

Hører du til den store gruppe af motionister, der ofte plages af de stikkende fornemmelser? Eller er du nysgerrig efter at vide, hvilke bevægelsesmønstre der kan fremkalde sidestik?

Herunder kan du læse om, hvordan de ufarlige, men ubehagelige smerter opstår. Og du får gode råd til at lindre de generende fornemmelser, der kan ødelægge din sport og aktivitet.

Sådan opstår de prikkende smerter

På trods af at godt hele verdens befolkning oplever stikkende smerter ved hofterne i større eller mindre grad, er videnskaben uenig om, hvad de præcise årsager er til genen. Igennem tiden har der været mange bud og mulige forklaringer på, hvorfor vi mennesker pludselig kan få ondt på punkterne lige under vores ribben.

Grunden til, at der ikke findes én overordnet forklaring, skyldes, at smerterne er svære at definere. De opleves forskelligt fra person til person i både intensitet, varighed og forekomst. Mens nogle mennesker typisk rammes af smerterne i den ene side af kroppen, er der andre, som oplever smerter i begge sider på samme tid.

Derudover er der også stor variation, når det kommer til, hvor voldsomme smerterne er, og hvor lang tid de varer.

Selvom der er videnskabelig usikkerhed i forhold til de konkrete årsager, er der dog enighed om, hvilke bevægelsesmønstre der har større sandsynlighed for at fremkalde sidestik end andre. Stort set alle mennesker der rammes af smerterne befinder sig i oprejst position. Dette er grunden til, at svømmere og cyklister sjældent får de prikkende fornemmelser i én eller begge sider.

Værd at vide om kroppens reaktioner

Iblandt de mest populære teorier omkring årsagen til stikkende smerter drejer sig om ledbåndene, der forbinder mellemgulvet og rygsøjlen. Når disse ledbånd er trætte og pludselig udsættes for overbelastning i form af højintensitet træning, kan de reagere ved at krampe (som giver en følelse af stikkende smerte i kroppe).

Mellemgulvet udgør et vigtigt element i forhold til udholdenhed under fysisk træning. Det er mellemgulvet, der har opgaven med at stabilisere vores åndedræt og regulere vejrtrækningen. Overbelastningen kan opstå hos personer, der har en dårlig kondi, og som pludselig udsætter kroppen for intens træning – herunder løb. Derudover kan ledbåndene belastes, hvis vi glemmer at varme op.

Mindsk risikoen for sidestik

Der findes ikke en behandlingsform eller kur mod smerterne ved undersiden af ribbenene. Dog kan du selv være med til at mindske sandsynligheden for at blive passiviseret af de ubehagelige fornemmelser via afbalanceret, fysisk træning og ved at leve en sund livsstil.

Råd #1: forbedr gradvist din kondi

Det er bedre for både led og muskler, at du går stille og roligt til værks, når du vil forbedre din kondi. Ved at tilvænne din krop til mere og mere motion mindsker du risikoen for, at ledbånd og muskler overbelastes. Derved kan du undgå både fibersprængninger, sidestik og overbelastede led samt muskler.

Har du ambition om at øge muskelmassen eller styrke din udholdenhed, kan intervaltræning være en god motionsform for dig. Ved intervaltræning får kroppen små hvilepauser imellem de forskellige sæt, som et træningsprogram kan bestå af.

Råd #2: spis reguleret i løbet af dagen

Smerterne ved mellemgulvet kan forværres, hvis ikke du har fået tilpas at spise, før du er fysisk aktiv. Du må hverken få for meget eller for lidt mad. En fyldt mavesæk kan gøre det sværere for mellemgulvet at bevæge sig optimalt, når du har brug for at lave dybe vejrtrækninger i forbindelse med din træning. Det anbefales, at du indtager et sundt og proteinrigt måltid mindst 2 timer før, du sætter i gang med dit træningsprogram.

Råd #3: Sørg for at varme op før træning

Varmer du ikke op, risikerer du samme problemer, som hvis du lægger for hårdt og intensivt ud med din træning for at forbedre din kondi. Kolde og stive led bliver lettere udsat for smerter og i værste tilfælde brud. Opvarmningen mindsker overbelastningsskader samt risikoen for at rammes af sidestik, der tvinger dig til at afbryde din motion.

Du skal cirka varme op i 10-15 minutter, før du går i gang med din træning.

Dette kan du gøre for at lindre smerterne

Du er ikke i tvivl om, hvorvidt du har fået sidestik er ej. Skulle du være uheldig at rammes af smerterne under din træning, vil det være ubehageligt for dig at fortsætte med din motion. Mærker du smerterne, skal du stoppe op med din fysiske aktivitet. Den bedste måde at lindre genen på er ved at tage en pause, indtil du får din bevægelsesfrihed igen. Det er vigtigt, at du lytter efter kroppens signaler. De stikkende smerter kan være en besked fra kroppen om, at du belaster den for meget, eller at du skal i gang med at forholde dig til madindtag før din træning.

Instinktivt vil mange mennesker tage fat med hånden i dén side, hvor smerterne opstår. Sørg for at tage dybe vejrtrækninger, så det overbelastede mellemgulv kan slappe af igen.

Er det jagende og intense smerter, du oplever, kan det være den bedste hjælp at lægge dig på ryggen, mens dine ben hviler på en genstand. Her skal dine knæ være bøjet i 90 grader, så blodet kan pumpe frit, og hele din krop kan slappe optimalt af.

Er sidestik farligt?

Som udgangspunkt er smerterne ved undersiderne af ribbenene ikke farlige. Det skyldes i langt de fleste tilfælde faktorer, som enten har med fysisk sund eller mængde af madindtag at gøre. Faktorer, som du kan gøre noget ved.

Oplever du langvarige smerter, der varer i mere end 10 minutter, og som opstår, selvom du ikke belaster din krop mere end naturligt, anbefales det, at du opsøger læge. Du skal altid være opmærksom på din krop og eventuelle forandringer i dens signaler. Forværres smerterne pludselig, eller begynder de at tage længere og længere tid om at aftage, kan det være tegn på, at du skal konsultere en fagprofessionel.